New Page 1
|
Køb
af chinchilla
Uanset hvor man køber sin
chinchilla, er det vigtigt at holde øje med hvor rent buret er, og
dyrets sundhedstilstand. Dette dyr bør holdes i lyse, tørre og ikke
for varme lokaler.
Det er meget vigtigt at tage sig god tid til at iagttage dyret, især
hvis det gør sammen med andre. Om dagen døser chinchillaen i sin
sovekasse eller i et hjørne og er derfor meget svær at vurdere. Den
bedste tid at tage afsted på er sidst på eftermiddagen eller om
aftenen.
Når man iagttager chinchillaen skal man være opmærksom på følgende:
- Hvis
chinchillaen sidder stille i et hjørne uden at spise, er den
måske syg. Husk dette skal vurderes i i den aktive periode af
dagen.
- Skorper og
skæl omkring næse er tegn på hudsvamp.
- Hvis
ekskrementerne hos et dyr der holdes alene er meget små, så er
det et tegn på forstoppelse.
- Udflåd ved
næsen og øjne der løber i vand er tegn på en forkølelse.
- Bed avleren om
at tage dyret ud af buret, så kan du se det fra alle sider.
Desuden kan du se, hvordan den reagere på berøring.
- Tandstillingen
skal være normal. Hvis de er hvidlige og gennemsigtige så er det
et tegn på fejlernæring.
- Tjek
endetarmsåbningen. Denne skal være ren, da det ellers er et tegn
på diarré.
- Huller i
pelsen er tegn på den afvigende adfærd der kaldes pelsbidning.
Ét eller
to dyr:
Det kan godt lade sig gøre at holde et dyr, som hurtigt vil
blive nysgerrig og tillidsfuld, ved en korrekt pleje.
Chinchillaen vil dog have godt af en løbetur uden for buret
hver aften, og at man dagligt beskæftiger sig med den, for at den
ikke skal føle sig ensom.
Det er kan være svært at holde to dyr sammen,
men samtidig er chinchillaen et meget socialt
dyr. Buret skal være meget større
- faktisk så stort som overhovedet muligt. I for små bure,
hvor der ikke er mulighed for at "gemme sig", kommer dyrene til at
gå hinanden på nerverne. Er det et par så skal man
være opmærksom på afkom, som kan komme to måske tre gange om året.
Han eller hun:
Hvis dyret skal bo alene,
spiller kønnet ingen rolle. Det er dog oftest nemmest at få fat i
hanner, da hunner beholdes til opdræt.
Kønsbestemmelse:
Det
er svært at se forskel på en han og en hun, og derfor bør du spørge
avlere, hvordan man ser forskel.
Hos hunnen ligger endetarmåbningen og den vandrette skede meget tæt
op ad hinanden.
Hos hannen er der en lille afstand mellemtarmåbningen og kønsdelen.
|