|
New Page 1
|
Chinchilla avl
Det ideelle par:
Hvis man anskaffer sig et par for at man siden hen ønsker at avle,
så er det mest hensigtsmæssigt at købe to ungdyr, og sætte dem
sammen med det samme. Man skal dog passe på, for hunnen må ikke være
for ung første gang de parres.
Voksne dyr kan have svært ved at lærer hinanden at kende. Man skal
holde dem i adskilte bure placeret ved siden af hinanden. NÃ¥r det
lader til at de kan enes, sættes hannen indtil hunnen. Hunnen vil
ofte afvise hannen det første stykke tid, men efter noget tid skal
de nok finde ud af det sammen.
En ung han og en lidt ældre hun er nok den bedste måde at avle på.
Sæt igen burene tæt sammen i starten, så de kan lærer hinanden at
kende. Disse to dyr er oftest nemme at sæte sammen, da de vænner sig
hurtigt til hinanden.
Dyrets alder:
Kønsmodningen indtræder ved 4-5 måneder. Dog er dette alt for
tidligt at avle, da dyret ikke er helt udviklet. Hunnen bør først
blive parret når hun er 7-8 måneder gammel. Det bedste for dyrene
vil være at holde dem i to bure, der står ved siden af hinanden.
Letalfaktor:
Der er nogle bestemte
farvekombinationer, som ikke egner sig til opdræt. Der frarådes at
man parrer: et par black velvets, et par brown velvets og et par
hvide. Disse forskellige typer kan ikke sætte sunde og levedygtige
unger til verden. Årsagen hertil er den såkaldte letalfaktor som er
en arvelig egenskab som er dødelig, hvis den findes i dobbeltdosis.
Man kan dog med held krydse hvide chinchillaer, black velvet og
brown velvet med andre farvevarianter.
Brunst:
Chilnchillaen er kun villig til parring i bestemte perioder. Denne
indtræder hver 28.-35. dag. Imellem december og frbruar samt i
højsommeren er brunstperioderne regelmæssige. En brunst varer 3-4
dage.
Parring:
Selve parringen finder ofte af sted om natten. Men somme tider kan
man være heldig at se den om aftenen eller i de tidlige morgentimer.
Hunnen er til at begynde med afvisende. Hannen jager hunnen, og de
tumler således begge rundt i buret. Parringen finder sted flere
gange på en nat. Man finder ofte hårtotter, der er blevet revet af
under dyrenes tumlen næste dag.
Den drægtige hun:
Drægtigheden varer ca. 111 dage, altså ca. 4 måneder. Dette er meget
længe for en gnaverart. Parret lever i denne periode godt sammen. De
sover tæt op af hinanden. I denne periode har hunnen særlig meget
brug for ro. Man skal dog lade være med at tjekke hunnen for
drægtighed, ved at befamle hendes bug. Hunnen skal desuden dagligt
have friske foderpiller, så man er sikker på at den får vitaminer
nok. Endvidere skal man være sikker på, at der er kalk nok i kosten.
I de sidste par uger inden fødslen, sover hunnen ofte på siden.
Dette er et uvant syn, men er helt normal opførsel, og et sikkert
tegn på at hunnen er drægtig.
Fødslen:
Denne sker ofte om natten eller tidligt om morgenen. Ser man hunnens
blodige snude og forpoter, så er det et sikkert tegn på en overstået
fødsel. Hunnen starter med at få veer om aftenen, og hun stønner og
krummer sig sammen af smerter. Denne fase varer som regel ca. en
halv time. Tit fødes der kun en enkelt unge, men der kan være helt
op til 3-4 unger i et kuld og så tager fødslen flere timer.
Ungernes udvikling:
Ungerne kommer fuldt udviklede samt selvstændige til verden. Deres
vægt er ca. 30-55 g. Den nyfødte unge er ikke meget større end en
tændstiks-æske. Hvis begge forældre er i buret efter fødslen, så
søger ungen ofte varme ved faderen, som tager godt imod den.
Kort tid efter fødslen vil forældre parre sig igen. Vil man
forhindre dette, så må man skille parret ad i to forskellige bure.
Den lille unge vil i løbet af de første dage klatre op ad gitteret,
sovekassen og de nederste sidebrætter. Hvis begge forældredyr er
tamme, kan man flere gange dagligt tage ungen op i hænderne, så den
også bliver tam og tillidsfuld. Men man skal passe lidt på, for den
lille unge er meget hurtig, og vil prøve at hoppe ud af hænderne på
en.
Allerede i løbet af de første par dage, gnaver ungen i høet og i
foderpillerne. Den tager altså fast føde til sig, samtidig med at
den drikker modermælk. De første seks uger, behøver man således ikke
tænke på foder til ungen. Dog er det en god ide at sørge for friske
foderpiller og hø.
NÃ¥r ungen er 6 uger
gammel, så drikker den ikke modermælk mere. Men den skal blive hos
moderen i yderligere 2-3 uger. I store bure kan man holde ungen
længere. Flytter man ungen til et selvstændig bur, så skal man
afmåle foderet. Denne lille unge har nemlig en tendens til at æde
alt for meget.
Den skal have en håndfuld hø samt en halv tsk. foderpiller 2 gange
dagligt. Denne dosis øges til en tsk. med top med alderen.
|
