Forside > Hamster > Sygdomme |
|
|||||||||||||
|
Hamstersygdomme Mange af oplysningerne her på siden er fundet mange steder, på nettet, i bøger og ved snak med dyrlægen. Det skal dog pointeres at vores oplysninger og råd ikke alene skal bruges til diagnose. Du bør stadig søge dyrlæge eller anden professionel hjælp. Brug stoffet som baggrundsviden, så ved du lidt om tingene, før du møder op hos dyrlægen. Forebyggelse: Passes en hamster rigtigt, opnår den ofte en længere levetid end de normalt angivne to år. Bakterier, vira og orm kan overføres fra andre dyr og også fra mennesker til hamsteren, og det er derfor vigtigt at vaske hænder før og efter berøring med dyret. Sygdomsfremkaldende plejefejl: Dårligt foder, og ensidig kost Træk - hurtige skift mellem varme og kulde For høj eller for lav luftfugtighed Fugtig strøelse Manglende mulighed for at grave, gnave og klatre Spidse og skarpe genstande At have flere dyr sammen, der ikke kan enes - stress! Forstyrrelse under søvn Forkølelse: Hamsteren nyser, øjnene løber i vand og hamsteren virker træt og sløv. Behandling startes øjeblikkelig. Anbring dyret et sted, hvor der er varmt og uden træk. Har den det ikke bedre efter 2-3 dage søges dyrlæge. Diarré: Dårligt foder, for kold eller for fugtig placering, urent drikkevand. Undlad grøntfoder, frugt og andre meget vandholdigt foder. Giv kun korn, hø af god kvalitet og lunken kamillete. Redematerialet skal skiftes 1-2 gange dagligt og drikke og spiseskål skal dagligt vaskes i kogende vand. Når sygdommen er overstået, vaskes buret af med varmt vand eller endnu bedre, desinficeres med Rodalon. Forstoppelse: Normalt mangel på grøntsager. Maven bliver hård og svulmer op. Hamsteren sidder meget stille og vil ikke spise sit foder. Vil hamsteren godt spise lidt, giv den da rigelig med grøntsager, gerne salat. Vil den ikke spise, giv den nogle dråber paraffinolie, de kan købes på apoteket uden recept. Våd hale: Minder lidt om diarré. og behandlingen af den er det samme. Hudsygdomme: Forekommer hos ældre dyr. Det er nøgne hårløse pletter og det er ikke noget der går ud over dyrenes livlighed eller appetit. Det er dog heller ikke noget der smitter. |
|