New Page 1
|
Hamsterburet
Størrelse:
En enkelt hamster behøver et bur med en grundflade på mindst 25 x 40
cm, og med en højde på 25 cm med vandret metalgitter, fordi næsten
alle hamstre elsker at klatre og gå armgang.
Generelt kan man sige at jo mere rummeligt et bur er jo bedre er
det. Vær opmærksom på at tremmerne skal sidde tæt, så hamsteren ikke
kan kravle igennem eller sidde fast.
Bedste plads til buret:
Buret må ikke stå i træk
eller i direkte sollys. Buret skal desuden stå lidt oppe i højden
f.eks. på et møbel, sådan at man ikke bukker sig ned over buret.
Dette kan gør hamsteren frygtelig bange.
Foderskål:
Bør være solid, let at rengøre og
ikke til at vælte. Jeg har brugt en lille keramikskål, som kan købes
i alle dyrehandler.
Drikkeautomat:
Til drikkevandet
valgte jeg en alm. drikkeautomat, som fastgøres til burets gitter.
Strøelse:
Som strøelse kan jeg ud fra egne erfaringer anbefale høvlspåner til
guldhamstere og savsmuld til dværghamstere. Strøelsen i hamsterens
bolig skal udskiftes én gang om ugen, i wc-hjørnet hyppigere.
Et hamsterhus med bund og oplukkelig tag, er en god idé. Det har
mine hamster i hvert fald, haft utrolig meget glæde af.
Som redemateriale egner som alm. uparfumerede papirlommetørklæder og
hø.
Rengøring:
Redematerialet må udskiftes hver fjerde uge.
Legetøj:
Et hamster har brug for motionsudstyr såsom et hamsterhjul. De
fleste hamstere bruger deres hjul flittigt og det giver jo rig
mulighed for at dit hamster får den motion, den har brug for.
Små grene og kviste fra pile- og frugttræer, kan bruges til at
klatre i og selvfølgelig gnave i. Hamstere er også
vilde med papruller fra køkkenrulle eller toiletpapir.
Sovehus:
Et sovehus kan være af træ,
ler eller keramik f.eks. kan det være en omvendt urtepotte, hvor man
laver hul i kanten. Husk at slibe skarpe kanter. Ofte når man køber
et hamsterbur, følger der sovehuse af plastic med. Dyret vil selv
vælge hvor den sover. Husk at rengøre og tømme sovehuse for mad og
skidt.
|